Hundetegn Rektangel | Plastik str. Small

Lager: På lager
129,00

Plastik hundetegn i Red Dingos velkendte høje kvalitet. Forkæl din hund med et hundetegn, der ikke larmer og som har en gravering, der holder længe.

Hundetegnet er forstærket med en nikkelfri ring, som sikrer at hundetegnet er mere holdbart end mange andre plastik hundetegn. 

Fås i tre størrelser og 10 lækre farver. Denne er størrelse small og vejer kun 1,2 g.

Denne model kan graveres på begge sider.

Leveres altid inklusiv gravering.

Altid gratis levering på hundetegn fra dogsrus.dk

Beskrivelse

Plastik hundetegn | Rektangel str. small i 10 farver

Disse hundetegn er lavet i hård plast med forstærket nikkelfri ring. De vejer nærmest ingenting og larmer ikke! 

Der følger natuligvis en ring med til at fastgøre hundetegnet til sele eller halsbånd - denne er holdbar og medvirker til at din hund ikke sådan lige kan tabe hundetegnet. 

Hundetegnene er dybdegraveret og du kan derfor trygt vide at dit hundetegn altid kan læses af den person der finder din hund efter en uplanlagt smuttur. Graveringen er altid med blokbogstaver. 

Det er nemt at bestille hundetegnet. Du skriver blot Navn, adresse, telefonnummer med videre i tekstfelterne øverst. Bemærk antal tegn ved hver linie. 

Red dingo plastik hundetegn sendes fragtfrit hjem til dig - normal leveringstid er cirka 4-5 dage. 

Hundetegn rektangel i hård plast. Vejer tæt på ingenting. Navneskiltet kan fås i 8 farver og 3 str.

Vær opmærksom på Hundelovens bestemmelser siger, at alle hunde, fra 4 måneder og opefter, skal bære hundetegn med ejers navn og adresse. 
Der er ikke krav om telefonnummer og postnummer, men i disse dage hvor stort set alle har mobiltelefon anbefaler jeg at du også inkluderer dit telefonnummer. Dette er også meget relevant, hvis I har hunden med på ferie og ikke har et ekstra hundetegn med.

Skal hundens navn stå på hundetegnet?

Der er ikke noget krav om at hundens navn skal stå på hundetegnet - og der er  meget delte meninger om det. Nogle foretrækker at hundens navn står der, så evt. finder af hunden ved hvad den hedder og kan snakke med den. 

Andre har ikke navnet stående på fordi man kan være bange for om finderen er en uærlig person, der kunne finde på at beholde hunden. Hvis det er tilfældet er det lettere at få hunden til at knytte sig når man kender hundens navn.

Man kan også skrive andet end hundens navn på. En af mine meget nære veninder skriver konsekvent "DUSØR" på sine hundetegn for at indikere overfor en finder, at der venter en dusør. Jeg har også lavet hundetegn med diagnoser på, såsom "EPILEPSI", "ALLERGI" eller hvad hunden kunne fejle, som kunne være relevant at vide. Førehund og servicehund er også titler der kan være relevante at påføre hundetegnet. 

Størrelse 13,7 x 22,2 mm
Vægt 1,2 gram

 

Forslag til dig
Andre købte også